Interviewene kan være traditionelle interviews om dine holdninger og erfaringer, men kan også foregå sådan, at du fx. kommer til at prøve en hjemmeside og fortæller om din oplevelse af den.
Interviewene kan foregå alene eller i grupper. Det får du selvfølgelig at vide, inden du siger ja til noget.
Et enkeltinterview tager typisk 1-2 timer. Et gruppeinterview tager 2-3½ timer.
Vores lokaler er udstyret med et envejsspejl og udstyr til at optage video.
Foran spejlet sidder deltagerne og intervieweren. Bagved spejlet sidder der en person og tager noter. Nogle gange overværer vores kunde også interviewet.
Hvis kunden er tilstede, eller vi optager interviewet på video, får du det naturligvis at vide på forhånd.
Længere nede på denne side kan du læse mere om, hvordan vi behandler vores videooptagelser.
Hvad får jeg for det?
Vi belønner dig typisk med et gavekort til Magasin på 300-500kr. Gavekortet er skattefrit.
Hvor foregår det?
Vores interviews foregår oftest i vores lokaler i Bredgade 21B, København K - tæt ved Kongens Nytorv. Sådan finder du os.
Hvor ofte kontakter I mig?
Der er stor forskel på, hvor ofte vi har brug for deltagere med netop din profil.
I perioder kan du blive kontaktet oftere end andre gange.
Du vil typisk blive kontaktet pr. e-mail, med mindre du har valgt, at vi også kan kontakte dig med kort varsel pr. telefon.
Hvordan beskytter I mine oplysninger?
Snitker & Co beskytter dig ved ikke at videregive dine oplysninger til trediepart uden din tilladelse.
Når et interview bliver optaget på video, overholder vi den internationale ESOMAR standard for behandling af videooptagelser.
Kort fortalt betyder dette, at:
- Vi spørger dig, inden vi filmer interviewet.
- Vi fortæller dig, hvem der får optagelsen at se, og hvad den skal bruges til.
- Du har ret til at nægte, at optagelsen må bruges.
- Kunden skal spørge om lov, før optagelsen må bruges til noget, som ikke er aftalt på forhånd.
- Kunden må ikke på nogen måde referere til din identitet.
Den fulde beskrivelse af ESOMAR standarden findes på ESOMARs hjemmeside.